Iris Winkler, http://www.ride-in-balance.com/de

„Godmorgen. Jeg har redet de sidste 40 år, og har i den tid altid ledt efter et alternativ til den for mig, „traditionelle og hårde“ ridestil, de fleste ryttere arbejdede ud fra.
Efter, at jeg i 2007, stiftede bekendtskab med. „Lègéretè-metoden“, har jeg beskæftiget mig intensivt med., rytterens indvirkning og hest og rytters balance under ridning.
Målet med mit arbejde er, at hesten, fra starten af samarbejdet med rytteren, oplever klare og forståelige signaler. Dette gælder, både fra jorden, og senere under sadlen.
Såfremt ,at hesten forstår, og rent fysisk er i stand til at leve op til kravene, bliver samarbejdet en fornøjelse. Som regel er det småting, der skal ændres på, som feks rytterens opstilling, og som giver effekt, da hesten får muligheden for, at bære sig på en lettere måde. Dette vil gøre det nemmere for hesten, at udføre øvelserne.
I mit arbejde med ungheste, arbejder jeg meget med tilvænning til alt det den senere skal bruge under rytter, for at kunne være mest muligt i balance.
Dertil hører, bøjninger, arbejdet med skulder og bagpart, opstilling, skift i tempo af de forskellige gangarter.

Jeg arbejder meget med. heste racer, der ikke er typisike indenfor dressur verdenen, da deres ryttere ofte oplever sig, begrænsede i den „normale“ engelske ridekunsts undervisning. Mit motto er, at dressuren er til for hestens skyld. Hestens svagheder, må styrkes via systematisk træning, så hest og rytter kan vokse og udvikle sig sammen.

Dette kræver og forudsætter dog den rette balance og kropsbevidsthed, fra rytteren og viden og færdigheder indenfor hetsens biomekanik.
Rytteren skal være villig, og indstillet på, at arbejde mindst lige så meget med. sig selv som med hesten. I tilfælde af, at noget ikke lykkedes, må der ses på, om øvelsen blev forberedt rigtigt og gjort forståelig for hesten.
Al samvær med. hesten er træning, da vi også i håndteringen bliver observeret og vurderet af hesten.“